Psst...
Do you want to get language learning tips and resources every week or two? Join our mailing list to receive new ways to improve your language learning in your inbox!
Join the listDanish Recordings
|
299
Words
/
1 Comments
[ Show Text ]
|
Recordings
-
Københavns Klimatilpasningsplan vinder verdens største designpris ( recorded by
cimmic
),
unspecified accent
Download
Unlock
Corrected Textmore↓Ud af et felt på over 1.000 nominerede fra mere end 70 lande har Københavns Klimatilpasningsplan vundet verdens største designpris INDEX:Award.
Verdens største designpris INDEX:Award er netop blevet uddelt ved en prisoverrækkelse i Helsingør. Københavns overborgmester Frank Jensen og teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal kunne sammen modtage prisen for Københavns Klimatilpasningsplan.
”Det er fantastisk, at København igen vinder international anerkendelse for, at vi har skabt en god og sikker by. INDEX-prisen kan både skabe flere grønne job i København og bane vejen for bedre livskvalitet for mennesker i alverdens storbyer. Det kan mærkes på bundlinjen i de danske virksomheder og rådgivningsfirmaer, der sælger teknologi og viden andre steder i verden,” siger overborgmester Frank Jensen (S).
Klimatilpasningsplanen adresserer, at fremtidens vejr med op til 30 procent mere regn, flere skybrud og højere vandstand skal mødes med en samlet indsats, der også skaber livskvalitet og grøn vækst. Og det er langt fra første gang, at planen gør sig internationalt bemærket.
”Jeg er meget stolt over prisen. Det bekræfter os endnu engang i, at vi er helt i front med at finde løsninger på de udfordringer, rigtig mange byer står overfor. Vel at mærke grønne løsninger, der både kan håndtere klimaforandringerne og skabe bedre byer for mennesker ,” siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).
Ud over INDEX:Award og prisen som European Green Capital 2014 er den danske hovedstad blevet optaget i en af verdens mest toneangivende klimaklubber "Delta Cities". Sammen med byer som New York, Buenos Aires og 13 andre storbyer vil København dele viden og præsentere danske klimatilpasningsløsninger. Sidste år skrev Forbes, at havde New York haft klimatilpasningsplaner som København, var oversvømmelserne i byen efter orkanen Sandy ikke blevet så ødelæggende.
Københavns Klimatilpasningsplan skal nu udstilles verden over, og den amerikanske mediekoncern CNN har allerede lavet en programserie om finalisterne.
|
953
Words
/
0 Comments
[ Show Text ]
|
Recordings
-
Europas uendelige gældskrise ( recorded by
Justusperthes
),
unspecified accent
Download
Unlock
Corrected Textmore↓Europas uendelige gældskrise
For hver ny redningspakke forsøger EU’s ledere at bilde os ind, at nu er forudsætningerne bragt til veje for nødvendige reformer og økonomisk vækst i Sydeuropa – realiteten er, at der ikke er lys for enden af tunnelen, og at deres vision for morgendagen til forveksling ligner gårsdagens forpassede chanceIngen bilder sig vel ind, at den europæiske gældskrise er overstået?
Hidtil er alle Europas bestræbelser gået ud på at træde på bremsen og bekæmpe symptomerne: Alle sparer, tvangssparer eller prøver på at spare. Omkring de lande, der ligesom Grækenland er i fare for at styrte i afgrunden, opfører man ’brandmure’, og allerede dét billedsprog kunne være en nøjere granskning værd.
Grækenland har fået eftergivet for 107 milliarder euro gæld og har fået endnu en ’redningspakke’ på 130 milliarder. I praksis får landet dog udelukkende bevilget nye lån for at sætte det i stand til at betale af på de gamle. Grækenlands långivere betaler således penge til sig selv – først og fremmest til de store banker og forsikringsselskaber i Vesteuropa. Men også disse lån vil Grækenland formodentlig ikke kunne at tilbagebetale, hvorved Sorteper atter havner hos de europæiske (læs: overvejende tyske) skatteydere.
Politikerne vil vinde tid
Dette er ikke en dristig profeti, men en beskeden fremskrivning af processer, der allerede er i fuld gang. Forståeligt er det selvfølgelig, at politikere, der ønsker genvalg, hellere vil præsentere et gladere budskab, hvis urealistiske indhold, de håber, vælgerne ikke gennemskuer før efter næste valg. De europæiske politikere har her en fælles interesse. Derfor har de endnu en gang helliget sig dét, de gør bedst: at prøve at vinde tid.Den tid vil de så bruge på at fremme den økonomiske vækst, der er krisens eneste udvej, men den ønskede vækst kan kun opnås igennem hvert enkelt lands egen indsats. Den overbevisning er muligvis korrekt, men gentages i al fald som et mantra af Europas førende politikere.
Spørgsmålet er: Er den også realistisk? Nogle gange får man det indtryk, at den politiske klasse har meget vage forestillinger om, hvordan økonomien reelt fungerer i flere sydlige og østeuropæiske lande. Og at sloganet om ’reformer’ eller ’vækst’ derfor ikke står for ret meget andet end ubegrundede håb og ønsketænkning.
Stor gældstiftelse i Østeuropa
Især i Østeuropa ser vi dilemmaet udfoldet med eksemplarisk klarhed. Da kommunismen faldt, blev den gamle økonomi slået ud. Hele industrier måtte lukke eller gå konkurs. Det skete hurtigt og forholdsvis smertefrit, fordi det, der blev produceret, var forældet, af for dårlig kvalitet, for dyrt og generelt meget ringere, end hvad der blev tilbudt fra Vesten.Næsten fra den ene dag til den anden blev hele samfundets varesortiment udskiftet: fra tandpasta, margarine og hygiejnebind til køleskabe, sofaer og biler. Hertil kom også produkter, man aldrig tidligere havde kendt til. Alt kom fra Vesten. Kun en lille håndfuld indenlandske mærker overlevede, ofte som nostalgiske rekvisitter i udkanten af den nye hverdag.
For forbrugerne i Øst var dette skifte en ren velsignelse. I svimlende tempo gik man fra varemangel til overflod. Der var bare det problem, at man i Øst ikke havde penge til at købe varer fra Vest. Således blev østeuropæerne forsynet med generøse lån fra de nye kommercielle banker, der også kom fra Vesten. Men med så store kreditter havde hverken staten eller forbrugerne nogen erfaring. Resultatet blev flere økonomier i Øst, hvor der stadig produceres meget lidt, og som er bygget på en gyngende grund af stor gældsstiftelse. For store dele af det sydlige Europa er billedet det samme: En lille produktion, en ubetydelig eksport, et højt gældsniveau. I Sydeuropa blev euroen en paradoksal parallel til Murens fald.
For første gang fik man adgang til ’rigtige’ penge, og tilmed billige penge, som om græske Peloponnes eller spanske Extremadura lå et eller andet sted i Rhinlandet og var naboer til Bayern.
Pengene blev festet op
En sådan mulighed dukker sandsynligvis kun op én gang i livet. En lavine af kredit skyllede hen over Sydeuropa i de næste 10 år. Penge, der kunne have skabt grundlaget for en fremtidig, selvbærende økonomisk vækst, hvis de var gået til at investere i infrastrukturer, genopbygge statsapparatet, rydde op i hele industrisektorer eller satse på uddannelse. I stedet blev de festet op. I dag er alt, hvad der er tilbage af festen, et bjerg af gæld og et løn- og prisniveau, man ikke har råd til – i hvert fald ikke hvis man ønsker at overleve i den globale konkurrence.Når nye penge nu følger gamle, får vi igen at vide, at disse vil bidrage til at skabe betingelserne for de nødvendige reformer og for ny økonomisk vækst i Sydeuropa. Men netop den chance er jo, hvad man har forpasset. Netop den mulighed ligger bag os, for dengang eksisterede der langt mere favorable betingelser, end nogen i dag ville turde drømme om.
Socialdemokraten Olof Palme mente, at løsninger – altså politik – var et spørgsmål om vilje, mens de for Karl Marx var ’indsigt i nødvendighed’. Men Bismarck var nok klogere, da han sagde, at politik er det muliges kunst – altså vi kun bør søge løsninger inden for feltet af, hvad der praktisk gennemførligt.
Selv en middelmådig økonom eller politiker kan udforme en fremragende plan til at løse Grækenlands økonomiske problemer, der har lige så ringe chance for at blive accepteret som den, der i Athen vil gøre forsøg på at bestille en tyrkisk kaffe. Tilbage står selve det eksistentielle spørgsmål for adskillige europæiske lande i nutidens globaliserede verden: Hvad skal de leve af i fremtiden? Ingen synes at kende svaret på det spørgsmål. Så meget står dog klart, at en hel livsstil må lægges om, og at ét land i højere grad end andre – Kina langt mere end Tyskland – er årsag til dette.
To make a new Audio Request or Script Request, click on Make a Request at the top of the page.
To record or transcribe for users learning your language, click on Help Others at the top of the page.
Recording and transcribing for other users will earn you credits and also move your own Requests ahead in the queue. This will help you get your requests recorded and/or transcribed faster.
