Danish Recordings

Vi plejer ikke at sejle til Bornholm om vinteren.

Vi cyklede mod Helsingør.

Toget til Næstved kører over Roskilde.

Vi var i København under klimatopmødet.

Vi kørte til Esbjerg uden ophold.

Vi kørte til Billund, fordi vi ville besøge Legoland.

God jul!

Glaedelig Jul!

De har valker af horn/kitin/ben i panden, og længere nede ad kroppen er der også andre fysiske mindelser om deres krebsdyrforfædre. Alligevel kan de få børn med mennesker. Engelsk kan de også tale, men egentlig har de deres eget sprog.

Klingonerne er nogle aliens vi først kom i kontakt med i 2151. I begyndelsen var der krig, men nu samarbejder vi heldigvis. Nødtvunget har de måttet bøje sig for vores fredelige værdier.

Vi befinder os i science fiction-universet Star Trek, den største medieproduktion nogensinde. Siden 1967 er der lavet seks tv-serier på i alt 726 afsnit, 11 spillefilm (nummer 12 ventes om to år), talrige computer- og videospil, mængder af tegneserier, flere hundrede romaner og noveller og et oplevelsescenter i Las Vegas. Det er lukket for tiden, men bebudes genåbnet senere i år.
Klingonsk

Klingonernes sprog lyder hårdt, brysk, brutalt, aggressivt, krigerisk. Det afspejler deres mandighed og racepræg. De har de sædvanlige fem vokaler, men så har de konsonanter og konsonantgrupper som ikke bare ikke forekommer i engelsk, de lyder direkte fremmedartede. Et eksempel er deres selvnavn, klingon. Det gengiver en engelsk accentudtale af det rigtige thlIngan. Og forresten er g’et stumt. ‘Klingon’ udtales som dansk ‘klingren’.

En anden påfaldende ting ved klingon er ledfølgen, et træk der også blev brugt til at karakterisere vismanden Yoda i Star Wars med. På klingon kommer sætningsleddene i den usædvanlige rækkefølge objekt-verbum-subjekt. Det kan blive ret intergalaktisk: Maden spiser kaptajnen. Det er kun en håndfuld af jordens sprog der har denne ledorden. Hvorimod en tredjedel af dem, et par tusinde eller så, bruger den rækkefølge der også anbefales af engelsk og dansk: subjekt-verbum-objekt: Kaptajnen spiser maden.

Klingon har også en stribe sære bøjninger, og det har sit eget alfabet, men for det meste bruges heldigvis det engelske. Et træk man altid kan kende klingon på, er blandingen af store og små bogstaver. På thlIngan Hol gør det en forskel.
Kult

I de første mange episoder optrådte klingon bare med et ord her og der, men i 1984 tog udviklingen fart. Filmselskabet besluttede at folde sproget ud for rigtig at give karakter og farve til klingonerne. Og de gjorde det professionelt: De hyrede en lingvist til at udvikle sproget.

Marc Okrand har beskrevet sin opfindelse i tre bøger, bl.a. en ordbog og en parlør. Man kan også få et klingon-minikursus og en ordbog som app til sin iPhone.

Fans har oversat det oldbabylonske Gilgamesh-epos (ghIlghameS) og to af Shakespeares skuespil, Hamlet (Khamlet) og Stor Ståhej for Ingenting (paghmo’tin mIS). Biblen er naturligvis også i gang med at blive oversat til klingon. Tao Te King er allerede oversat.

Det er en forbløffende indsats, i betragtning af at næsten ingen kan læse dem, og de kun kan sælges på deres eksotiske souvenirværdi. Og den er ovenikøbet taget betragtelig af. På amazon.com kan brugte klingonbøger købes for ganske få dollars, hvis man skulle have lyst.

Men klingon blev et kultsprog. Det anslås at 500-1.000 mennesker behersker det i en eller anden grad.

Men selv om næsten ingen kan sproget, har klingon naturligvis fået enorm omtale. Et aktuelt eksempel er SVTs kulturprogram Kobra der havde en udsendelse om klingon og andre kunstsprog for et par måneder siden i anledning af 30-årsjubilæet for den første Star Trek-spillefilm, 7. dec 1979. Udsendelsen kan måske stadig ses her.

Foruden opfinderen Marc Okrand, entusiasten Lawrence Schoen og forskeren Anita Okrent præsenterer udsendelsen også flere svenske klingonkyndige, bl a Yens Wahlgren fra Klingonska Akademien.

Der har også været forsøg på at gøre klingon til et rigtigt sprog ved at lære børn det.

Lawrence Schoen, der stiftede Klingon Language Institute og oversatte Hamlet og de andre klassikere, prøvede at opdrage sit barn med klingon som fadersmål. Han talte klingon med barnet, moderen engelsk. Men det viste sig hurtigt at klingons ordforråd var noget mangelfuldt. Enhver ved jo hvad en iondrevet transmogrif hedder på klingon, men det kniber gevaldigt med ord som ble og kilde-kilde-kilde.

Sagen blev afgjort af barnet. Baby interesserede sig mindre og mindre for hvad far sagde på klingon og ville efterhånden kun forstå og tale engelsk, moderens og omgivelsernes sprog. Til sidst gav Schoen op.

Den finske computernørd yIrqI’ qaSvI’ (Jyrki Kasvi) er også politiker og sidder i parlamentet for De Grønne. Han har en hjemmeside på klingon hvad der gav ham en vældig international eksponering da CNN opdagede det for nogle år siden.

Fans mødes rundt omkring i verden til Star Trek ‘conventions‘ hvor de klæder sig ud som figurer fra filmene. Der er butikker der sælger Star Trek-tøj og -tilbehør, og hvis man ikke vil bruge penge på en klingonpande, kan man lave en selv. Googles brugerflade findes på klingon. Og der er bands der synger på klingon. Se fx tyske “Klenginem” her med klingon-undertekster så man kan synge med.

>Mutsun

Marc Okrand arbejdede med automatiseret undertekstning af film og tv-programmer da Paramount valgte ham til at opfinde klingon (det gør han stadig her mere end 25 år efter). De fleste amerikanske lingvister stifter bekendtskab med et eller flere indianersprog som led i deres uddannelse, og Okrands Ph.D. fra 1977 drejede sig om det uddøde californiske sprog mutsun. Og det er fra mutsun og andre indianersprog han har hentet mange af de eksotiske træk han brugte til at konstruere klingon med.

Mutsun blev talt på egnen syd for San Francisco. I 1769 oprettede spanske fransciskanermunke en missionsstation dér. Foruden overtro havde de sygdomme og soldater med sig, og snart var det både slut med mutsun og de 84 andre indianersprog i Californien. I dag er ikke et eneste af dem i daglig brug. 35 er helt væk, ingen kan dem. De øvrige 50 har bare nogle få talere, næsten alle over 75 år gamle.
Asc

I 1930 døde den sidste der kunne tale mutsun flydende, Ascención Solórsano de Cervantes. Men inden da var hendes sprog blevet dokumenteret af indianersprogsspecialisten John Harrington, og det var ud fra hans omfangsrige optagelser og feltnoter Marc Okrand kunne give en systematisk beskrivelse af mutsun.
Revitalisering

Mutsunsproget forsvandt, men det gjorde mutsunfolket ikke. Ganske vist er der kun 16.000 af dem, men i 1996 begyndte de at genoplive sproget som ikke har været talt i flere generationer. Ud fra Harringtons noter og Okrands sammenfatning kan mutsuner nu markere deres mutsunhed ved at bruge mutsunord og -vendinger og -grammatik i deres engelsk. Det er der flere og flere der gør, sikkert også enkelte ikke-mutsuner.

Der er efterhånden udgivet et par børnebøger og en slags parlør på mutsun. Og så er der naturligvis en engelsk-mutsun ordbog. Der er ikke rigtig brug for én den anden vej, mutsun-engelsk. Men de er i færd med at genopfinde mutsun, klingons fjerne moder, så det kommer måske.

Hebraisk er det sprog, som jøderne brugte i Israel fra ca. 900 fvt. Efter det babylonske eksil talte mange jøder aramæisk og senere græsk, men den jødiske Bibel var stadig skrevet på hebraisk. En gang i det andet århundrede dør hebraisk ud som et talt sprog, og jøderne går over til at tale de flertalssprog, der blev talt, hvor de slog sig ned. Udadtil brugte man flertalssproget. Indadtil udvikledes flere steder dagligsprog til brug blandt jøder som jiddish eller judezmo. Samtidig brugtes i religiøse sammenhænge ’det hellige sprog’, dvs. hebraisk og aramæisk, Biblens og Talmuds sprog.

Både hebraisk og aramæisk er semitiske sprog, som skrives med det aramæiske alfabet (selvom man altså omtaler det som det ’hebraiske’). Jiddish, som taltes af flertallet af Europas jøder, var et germansk sprog, mens judezmo, som taltes af de oprindeligt spanske jøder i Tyrkiet, Grækenland og Holland, var et romansk sprog. Begge sprog blev skrevet med et tillempet ’hebraisk’ alfabet, som havde tegn for vokaler, hvad det hebraiske ikke har.

Selvom hebraisk var et dødt sprog som talt sprog, så blev det brugt som videnskabeligt og religiøst skriftsprog. I Spanien blev der, mens landet var arabisk, oversat en masse bøger fra arabisk til hebraisk, og der blev skrevet mange religiøse og filosofiske bøger på hebraisk.

> To slags jødisk nationalisme

I løbet af 1800-tallet var der flere forsøg på at bruge hebraisk som skriftsprog. Der udkom aviser på hebraisk, og digtere som Mendel Moykher Sforim (forfatternavn for Sholem Yankev Abramovich 1835-1917) og Hayim Nahman Bialik (1873-1934) forsøgte at skabe et litterært skriftsprog. Den anden halvdel af 1800-tallet var nationalismernes glansperiode. Også en jødisk nationalisme begyndte at vokse frem og blev næret ved den stærke antisemitisme, som brød frem fra 1880erne. Der var to slags jødisk nationalisme. Den ene som blev kendt som zionisme, så det som sit mål at samle alle jødiske folk fra alle de forskellige kulturer og skabe et nyt jødisk folk i Palæstina. I 1897 blev der dannet en Zionistisk Organisation med dette formål. Samme år dannedes det jødiske socialdemokrati Bund med et helt andet nationalt koncept. De fleste jøder i verden boede indenfor tsarriget og talte jiddish, og Bunds mål var kulturel autonomi indenfor rammerne af et multikulturelt Rusland. De to nationalismer var grundlæggende uenige om fremtidens jødiske nationale sprog. Bundisterne mente, at det skulle være jiddish, mens zionisterne mente det skulle være et genoplivet hebraisk.

>Eliezer Ben-Yehuda

Én af dem, som var med til at formulere ideen om et genoplivet hebraisk var Eliezer Ben-Yehuda (1858-1922). Han stammede fra Luzhki i Litauen. Han formulerede tanken om en genoplivning i en artikel fra 1879, og i 1881 emigrerede han til Palæstina, som dengang lå i Det osmanniske Rige. Her begyndte han at agitere for ideen om et hebraisk talesprog. Han mente at forudsætningen for, at det skulle lykkes, var, at tale hebraisk hjemme, tale hebraisk i skolen og så skabe en masse nye ord. De ord som fandtes i den hebraiske Bibel gjorde det ikke muligt at føre en samtale. Helt bortset fra moderne ting som ‘tog’, ‘telefon’, ‘kaffekande’. Kraftudtryk fandtes ikke, og hvad med alle planter og dyr?

Ben-Yehudas livsprojekt blev det at skabe et leksikon over ‘alle’ hebraiske ord. Han ville ikke alene bruge ordene i Biblen, men alle ord i hebraiske kilder fra alle tider. Samtidig ville han lave nye ord ud af de rødder, han i forvejen havde isoleret. Hans leksikon Milon ha-lashon ha-ivrit havde den supplerende titel Thesaurus totius hebraitatis, dvs, ‘Leksikon over hele det hebraiske sprog’ med undertitlen et veteris et recentioris, gammelt såvel som moderne. Det udkom i 16 bind fra 1908-1959 hos forskellige udgivere i Berlin, Jerusalem og New York. De sidste ni bind blev redigeret af hans søn og hans anden kone.

Ben-Yehuda har fået en profets glorie i israelsk mytologi. Hebraisk er det eneste truede eller uddøde sprog, som det er lykkedes at genoplive. Og Ben-Yehudas andel bliver kraftigt understreget. (Se fx Jewish Virtual Library for en næsten officiel version.) Bl.a. fortælles det, hvordan han forbød sin kone at tale andet end hebraisk i hjemmet, således at hans søn skulle opdrages som det første menneske der talte det genoplivede sprog. Blandt sprogforskere er der enighed om, at Ben-Yehuda ikke skabte nogen bevægelse for hebraisk, og at det var en gruppe af lærere og skoleelever, som var dem som skabte det talte sprog.

Bamse er en lille brun bjørn, der altid går i blå selebukser og blå hue. Han bliver verdens stærkeste bjørn, når han har spist Farmors krafthonning. Verdens rareste bjørn er han hele tiden, og han slås da heller aldrig, hvis det ikke er nødvendigt og kan være forbløffende god selv mod folk, der har opført sig slemt. Han er gift med Brummelise, med hvem han har trillingerne Brum, Teddy og Bamsemaja samt den lille Bamselotte. Når han ikke er på eventyr, hjælper han gerne til bl.a.a. som skovhugger for sin svigerfar.