Psst...

Do you want to get language learning tips and resources every week or two? Join our mailing list to receive new ways to improve your language learning in your inbox!

Join the list

Danish Audio Request

thisisbgm
537 Words / 0 Recordings / 0 Comments

Lykkelig Brøndby-topscorer: 'Det kan mærkes helt ind i sjælen'

Brøndby sikrede sig klubbens første danske mesterskab i 16 år, da de slog FC Nordsjælland mandag.

Det hele eksploderede, da der blev fløjtet af i Brøndby mandag aften.

De blågule vandt 2-0 mod FC Nordsjælland og kan juble over klubbens første danske mesterskab siden 2005.

Derfor er Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, en glad og lettet mand efter pokalen blev sikret.

- Selvfølgelig er jeg en lettet mand, men jeg er også en glad og stolt mand. Stolt over det, jeg synes drengene har præsteret gennem hele sæsonen og en fantastisk stab omkring holdet, der også har gjort det fantastisk.

- Jeg synes, det er et meget, meget fortjent mesterskab, vi får i dag. Spillerne har virkelig stået sammen, de har kæmpet hårdt, så det var dejligt, at det var forløsningen i dag, siger Niels Frederiksen.

Brøndby-anfører Andreas Maxsø var også blæst helt bagover efter pokalløftet og den efterfølgende rundtur på stadion med fremvisning af pokalen til fansene.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg tror ikke rigtig, det er gået op for os endnu. Det har været en noget nær perfekt sæson fra vores side.

- Jeg vil ikke engang sige, at fansene overrasker, men at mærke den stemning og den måde, de står bag os, det er fuldstændig vanvittigt, siger Andreas Maxsø.

Niels Frederiksen fortæller, at han i første halvleg nåede at blive en lille smule nervøs for, om det skulle være en af den slags dage, da han så sine spillere misbruge flere gode chancer for at komme foran i kampen.

- Det var en god oplevelse i dag. Spillerne præsterer en god kamp, vi var i kontrol, men man sidder jo derude og venter på det første mål. Og når man har fået det første mål, vil man jo også gerne have nummer to, så der bliver lidt mere ro på, og det gjorde der så i anden halvleg.

- Man bliver altid lidt nervøs til slutningen i kampen, for man ved godt, at hvis de andre får et lidt tilfældigt mål, så bliver det hele så frygtelig nervøst og så kan alt ske. Det undgik vi heldigvis, siger Niels Frederiksen.

Spillerne blev mødt af et veloplagt Brøndby Stadion, der skabte en vild lydkulisse for mesterskabskampen, og også inden opgøret havde der været mange fans af klubben ude foran stadion.

- Jeg har ingen ord for stemningen derude. Det er fuldstændig fantastisk, siger Niels Frederiksen.

Også Superliga-topscoreren, Mikael Uhre, var svært begejstret for stemningen på Brøndby Stadion.

- Det er virkelig fantastisk. Det kan mærkes helt ind i sjælen, siger Mikael Uhre.

'Jeg ville så gerne have spillet den kamp'
En af de store profiler på Brøndby-holdet i denne sæson, Jeper Lindstrøm, måtte se til fra tribunerne til dagens guldkamp, da han var i karantæne.

Ikke sådan, han havde håbet at bruge sin pinsemandag.

- Det var helt vanvittigt nederen, for jeg ville så gerne have spillet den kamp. Men nu var det, som det var, og drengene hev det hjem, og det var det vigtigste.

- Det er fuldstændig sindssygt. Det var noget, jeg ikke turde drømme om. Det er helt vanvittigt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, lyder det fra Jesper Lindstrøm.

Recordings

No Recordings yet

Comments

Overview

You can use our built-in RhinoRecorder to record from within your browser, or you may also use the form to upload an audio file for this Audio Request.

Don't have audio recording software? We recommend Audacity. It's free and easy to use.

Sponsored Links