Psst...

Hey, do you want to get language learning tips and resources every week? Join our mailing list to receive new ways to improve your language learning in your inbox!

Join the list

Danish Audio Request

ena
839 Words / 0 Recordings / 0 Comments
Note to recorder:

Natural speed please. Du kan se hele artiklen her: http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/hebraisk-et-genoplivet-sprog-eller-et-nyt-sprog/#more-6679

Udtale

Hvordan skulle det nye sprog nu udtales? Man havde i Europa to forskellige udtaletraditioner for bibelhebraisk, når man læste det op. Man havde den ashkenaziske udtaletradition, som har leveret rigtig mange ord til jiddish. Og man havde den sefardiske udtaletradition. Dertil fandtes en arabisk udtaletradition uden for Europa. Ben-Yehuda mente, at den ashkenaziske udtaletradition, som han selv var vokset op med, ikke lød så forjættende. Det har sikkert spillet en rolle, at jiddish var betragtet som kvindernes sprog, mens hebraisk især var for mændene. Og han syntes, at den sefardiske udtale lød stærkere og mere mandig. Så udtalen af det nye hebraisk var lagt an på denne tradition. Nu var det imidlertid sådan, at stort set alle indvandrerne i den første generation af hebraisk-talende havde jiddish som modersmål. De udtalte følgelig de lyde fra den sefardiske udtale, som fandtes i den ashkenaziske. Så vokalerne blev sefardiske med ashkenaziske begrænsninger, mens konsonanterne blev ashkenaziske. Trykket lå som i den sefardiske tradition på sidste stavelse, især for ord af hebraisk oprindelse, mens slangord og låneord ofte fik tryk på næstsidste stavelse. Og det blev ikke det eneste, grundlæggerne tog med sig fra deres modersmål.(2)

I perioden 1905-1910 vokser den første generation af børn op i Palæstina, som kommunikerer sammen på et talt hebraisk. Det er børn fra de arbejderzionistiske kibbutzers skoler. Her beslutter man tidligt at bruge det nye hebraisk til undervisning, og kun det. Og for børnene, som for det meste havde jiddish eller judezmo som modersmål, blev hebraisk det sprog, de kunne tale og lege sammen på. Dette gennembrud blev understøttet af grundlæggelsen af den første jødiske by, nemlig Tel Aviv, i 1909. Det hebraiske gymnasium blev flyttet fra Jaffa til Tel Aviv og blev fulgt af flere nye hebraisk-baserede institutioner og skoler. Fra 1910-20 konsoliderede det nye sprog sig, og Ben-Yehuda nåede at opleve, at det blev det ene af de tre officielle sprog i det engelske Palæstina, før han døde. Men allerede på det tidspunkt havde han oplevet, at et nyt sprog ikke lader sig styre fra tegnebordet. Mange af hans konstruerede ord slog ikke igennem, og der udviklede sig nye syntaktiske muligheder med den udvidede brug, som det nye sprog blomstrede under.

>Hvad er israelsk hebraisk for en slags sprog?

Spørgsmålet er nu: hvad er det israelske hebraisk for et sprog? Er det et genoplivet bibelhebraisk? Kunne man forestille sig, at en genoplivet kong David ville kunne læse en artikel i dagbladet Haaretz? Lingvisten Benjamin Harshav skriver, at en simpel optælling af ordene i en leder i Haaretz viser, at kun 5 % findes i Biblen.(3) Den israelske sprogforsker Ghil’ad Zuckermann viser i detaljer, hvor svært det er for israelere at forstå Biblen, og han konkluderer, at man burde oversætte den til israelsk hebraisk!

Når det drejer sig om selve klassifikationen af israelsk hebraisk, så foreslog den israelske sprogforsker Paul Wexler i 1990, at man skulle opfatte det som et slavisk sprog.(4) Grunden til denne overraskende konklusion er, at han påviser, i hvor høj grad jiddish har været kilde til ikke blot ordforråd, men også til syntaks og idiomatik. Wexler anser jiddish for at være et oprindeligt slavisk sprog (nemlig sorbisk), som er blevet relexificeret (dvs. som har fået udskiftet ordforrådet) med tyske ord.(5) Derfor klassificerer han israelsk hebraisk som et slavisk sprog.

Ghil’ad Zuckermann er uenig i klassifikationen, men enig i grundlaget, nemlig at ”Jiddish er den vigtigste faktor i tilblivelsen af israelsk hebraisk, fordi det var genoplivernes modersmål…”(6) Han argumenterer imod, at man kan ’genoplive’ et sprog, som ikke længere er et talesprog, uden at det bliver gødet med genoplivernes modersmål. Han mener, at man kunne sige, at israelsk hebraisk er 40 % hebraisk og 40 % jiddish, men at polsk, russisk, engelsk, arabisk, tysk og judezmo også har bidraget. Han konkluderer derfor at israelsk hebraisk ikke er et genoplivet biblhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.

Wexlers og Zuckermanns argumentation rammer ideologisk et følsomt sted i den zionistiske ideologi. Netop genskabelsen af en jødisk stat og genoplivningen af hebraisk er grundstenen i zionismens ideologi om Israels karakter. Hele dette kompleks, og Ben-Yehudas rolle i det, er blevet grundigt analyseret af en anden israelsk sprogforsker, Ron Kuzar i hans bog Hebrew and Zionism. A Discourse Analytic Cultural Study, hvor han afviser hele ideen om genoplivning og i høj grad understøtter Zuckermanns argumentation.

Ikke desto mindre spiller eksemplet med israelsk hebraisk en vigtig rolle i hele det sprogpolitiske område, som handler om at styrke truede sprog. Erfaringerne fra etableringen af det nye israelske sprog er i høj grad retningsgivende og viser, at man faktisk kan påvirke udviklingen, hvor sprog er truet.(7) Mange steder i verden i dag er oprindelige sprog truet af nyere dominerende sprog, og erfaringerne med israelsk hebraisk anviser konkrete veje til at styrke de pressede sprog og holde sprogdøden i ave.

Recordings

No Recordings yet

Comments

Overview

You can use our built-in RhinoRecorder to record from within your browser, or you may also use the form to upload an audio file for this Audio Request.

Don't have audio recording software? We recommend Audacity. It's free and easy to use.